Om os
Orebo Træindustri A/S blev grundlagt i 1890 af murermester Johs. Rebien, der havde en forkærlighed for træarbejde og derfor fandt på at lave skafter, når vejret var dårligt. Det viste sig at være en god idé. Lige efter århundredeskiftet blev et savværk og en skaftefabrik etableret.
I 1927 overtog sønnen, Christian Rebien, virksomheden, og i 1960 overtog 3. generation, Mogens og Vagn Rebien, ledelsen af Orebo Træindustri A/S. Virksomheden blev udvidet. Man begyndte selv at bygge maskiner og kom således i besiddelse af et moderne produktionsapparat.
I 1980 overtog 4. generation, Ole Rebien, søn af Vagn Rebien den daglige ledelse af virksomheden.
I 1991 begyndte et nyt kapitel i firmaets historie, idet man opstartede en møbelproduktion.
I dag fremstår Orebo Træindustri A/S som en moderne virksomhed med et tidssvarende, miljøvenligt produktionsanlæg og en stab af gode og velkvalificerede medarbejdere, som til enhver tid vil gøre sit bedste for at leve op til de krav, kunderne måtte stille.