Om os
Udviklingen af et nyt møbel er ofte en lang proces. Men også en spændende proces. Orebo Design Group har gennem årene fremstillet en række spændende og unikke møbler. Udgangspunktet er ofte en brainstorming, som ender med en masse skitser. Heraf udvælges 2-3 skitser, som bliver omsat til simple modeller af det nye møbel. Når dette er sket, er der sjældent tvivl om, hvilken form det endelige produkt skal have, og en egentlig prototype fremstilles. Herefter præsenteres produktet for et snævert publikum, der giver deres mening til kende og kommer med ændringsforslag. Afslutningsvis fremstilles yderligere 2-3 prototyper, inden det nye møbel er klar til salg.
Vedligeholdelse af afpudset asketræ.
Hvis man vælger ikke at overfladebehandle sine asketræsmøbler, vil møblerne få en naturlig patina med tiden. Såvel fjernelse af urenheder som en generel opfriskning af møblerne klares med fint sandpapir. Slib altid i årenes retning. Overfladebehandling kan være med sæbe, olie, lak eller maling. Oliebehandlet overflade skal vedligeholdes med møbelolie.